I julen 2000 havde to mediefolk fået nok. De var blevet for kendte. Derfor søgte de tilflugt bag nisseskæg og briller i en operation, hvor de kidnappede en række kendte mennesker og forsøgte at udfritte dem om hemmeligheden bag at kunne håndtere al denne opmærksomhed. Det blev sendt direkte fra et hemmeligt sted i Danmark hver dag klokken 12 middag over et internet, der på det tidspunkt var mere snørebånd end bredbånd. Verden blev ikke noget bedre sted efter denne julekalender. Eller måske gjorde den. Vi genudsender den i håb om, at kommende generationer kan lære af vores fejl og at den kan sprede lys og glæde over en kedelig og mørk måned.Som salig Hunter S. Thompson (vist nok næsten) sagde om sin ungdom: "Den var god for mig, men jeg vil ikke anbefale den som en rollemodel for andre!" glædelig jul Jarl og TorPS: I Dagens disclaimer henvises der nogen gange til en vis julekalender med "anstødeligt indhold", skrevet og konciperet af os, "Nisseskæg og Blå Briller" og senere groft kapitaliseret på af andre...den kan vi af rettighedsmæssige årsager desværre ikke vise i denne omgang - prøv blot at forestille jer, at det er den i allerede ser på...så får i også lidt anvendt filosofi med ind i hverdagen! Kan du ikke nære dig, kan den købes HER til spotpris på dvd...
Poet, forfatter og tidligere punker Bo Hr. Hansen får målt sine smalle skuldre, redegør for ordet "HALLO!" som bindeled mellem Eik Skaløe og nissen Pyrus samt bekender, hvor svært det var at få sex som punker i 1980erne.
I sin bog "Kommunikaze" skriver Martin Hall:TIRSDAG DEN 12. DECEMBER 2000, AFTEN Praktiske gøremål fra morgen til aften. Startede dagen med at deltage i Zentropas net-tv, TVropa, der som en anden radiostation Mercur sender hver dag mellem 12.00 og 12.l5. Programmet blev kyndigt ledt af de to værter Charles M og Jim J, der maskeret med nisseskæg og briller agerede Walt Disney-terrorister i et fuldstændig bombet pakhuslokale. Mindede mere om et RAF-forhørslokale end om noget egentligt tv-studie ...
Helge og hans harmonika er på besøg i julestuen, hvor snakken går om Händels "Messias", og om hvordan kastratsangere blev til kastratsangere, mens vi synger tyske julesange. Det gør vi nemlig for sjældent i Dannevang, mener Helge Baun Sørensen.
Dotcomperiodens tilbud til danske kvinder hed SHEVITA. Det holdt ikke længe, men direktøren nåede at være på julebesøg, som den ene af kun to kvindelige gæster...Det er samtidig her, at showet begynder at tage en fatal og helt uoprettelig drejning....læg mærke til billedet bag gæsten....det bliver ikke det sidste!
Henrik Werdelin er European Vice President for net-tv-stationen Joost. I år 2000 var han selvstændig konsulent. "Jeg tror ikke på internet-tv, fordi jeg ikke kan se, hvordan man skal tjene penge på det", sagde han, mens han rullede ler til en juledekoration hos de to julemænd i pakhuset. Tiderne skifter...
Forlægger Hans Bandman fra Introite fortæller om anarkisten Pjotr Kropotkin og hans 100 år gamle bog "Gensidig Hjælp". Vi skal blandt andet høre om myrens to maver. Afsnittet præsenteres profetisk af Ole S og Joseph S. Bogen kan iøvrigt købes her: http://www.introite.dk/gensidighjaelp/gensidighjaelp.htm
Claus og Jesper Moseholm ligner hinanden som to dråber vand, og så levede de i år 2000 af at give gode råd til folk med problemer på deres arbejdsplads. Det bliver aldrig uaktuelt, så se dem igen, når de fortæller om, hvorfor alt skal gå så hurtigt... Julemanden og hans tvilling er i denne transmission doktorerne Ernest og Young.
Kan tro flytte bjerge, kan din tanke række ud og få din kæreste til at ringe til dig, og hvad med at øge chancerne for at vinde i Lotto blot ved at koncentrere dig om det?
Rum vejr er en moderne betegnelse for tilstanden i rummet, herunder intensiteten af hård stråling, styrken af elektriske og magnetiske felter, elektriske strømme og andre forstyrrelser. Rumvejret kan imidlertid også direkte påvirke forholdene på jorden. Uvejr i rummet giver geomagnetiske storme med strålende og fantastiske nordlys i polaregnene. Under disse storme kan der løbe elektriske strømme på flere millioner ampère i den øvre atmosfære i ca 100 km's højde. Sådanne strømme inducerer sekun...